Prototype. Et risikosignal — ikke et klimaregnskab. Tal er vejledende og baseret på offentlige registre og statslige normtal. Reel udledning pr. CVR kan afvige (særligt for økologiske enheder). Ikke grundlag for kreditbeslutninger uden uafhængig verifikation.
CVR-level transition risk fra offentlige registre alene. Effektiv CO₂-afgift 120 DKK/ton i 2030 → 300 i 2035, oversat til regulatorisk eksponering og kollateral-risiko på lavbund — uden samtykke, uden rådgiverdata.
Eksempel · 500 ha kvægbrug
Årlig CO₂-afgift (DKK tusinder/år)
+300k
Effektiv årlig meromkostning i 2035
−30k
Faldende EU-tilskud/år
Headline-sats: 750 DKK/ton. Effektiv sats efter 60% bundfradrag: 300 DKK/ton. Lavbundsjorde beskattes separat fra 40 DKK/ton (2028).
Datakilderne bag simuleringen
Vi kobler offentlige registre med satellitdata og den nye lovgivning for at beregne din reelle eksponering.
De officielle 2026-beregningsmodeller for CO₂-afgiften. Dyreenheder, jordtype og gødningshåndtering omsat til kroner.
Satellitdata identificerer hvilke arealer der faktisk dyrkes — og hvilke der kvalificerer til vådlægning eller skovrejsning.
Markblokke, lavbundsjorde og matrikelkort koblet direkte med den nye MARS-platform — ned på enkeltmark-niveau.
Geodata + Tilskud
Vi kombinerer dine markdata med EU-tilskudsregler, Den Grønne Fond og CO₂-afgiften for at vise din samlede økonomiske position.
+190k DKK
120 ha × 1.580 DKK/ha. Alle aktive landmænd er berettiget.
+102k DKK
Ekstensiv drift eller biodiversitet. Kræver evt. omlægning.
+1.6 mio. DKK
36 ha lavbund × ~45.000 DKK/ha engangskompensation for vådlægning.
+384k DKK
Op til 12 ha skovrejsning × ~32.000 DKK/ha. Kræver konvertering.
-39k DKK
810 ton CO₂e × 120 DKK × 40% (efter bundfradrag). Din årlige eksponering.
Din samlede position (estimat 2030)
+2.3 mio. DKK
Tilskud: +2.3 mio. DKK · Afgift: -39k DKK
⚠️ Estimaterne bygger på offentlige data og de kendte 2026-satser. Endelige tal afhænger af din konkrete bedrift og rådgiver. Data opdateret maj 2026.
Tidlig advarsel · MARS pipeline
Hvert punkt er et registreret projekt fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Et skitseprojekt bliver til realiseret vådlægning over 2-4 år. Banken får et handletidsvindue: omforhandle lån, anbefale salg til Jordfonden, eller indregne kompensationen (typisk 80.000-120.000 kr/ha) i kreditdialogen — i stedet for at blive overrasket.
CVR-level exposure · Markdata 2026
Vi krydser offentlige markdata, N-emissionsklasser og MARS-pipeline til ét reproducerbart risikosignal — så porteføljen kan screenes pr. CVR uden samtykke eller dataindsamling hos kunden.
Data fra geodata.fvm.dk + arld-extgeo.miljoeportal.dk · Åbne WFS-tjenester · Udelukkende offentlige registre
Hvorfor långivere bør screene nu
23% af dansk landbrugsareal er kulstofrig lavbund. Vi mapper hvilke markblokke — og hvilke CVR'er — der ligger i risikozonen for tvungen udtagning og afgift på pantet.
Headline 300→750 DKK. Efter 60% bundfradrag: 120 DKK/ton i 2030, 300 i 2035. Beregnet som transition risk pr. CVR — ikke pr. dyreenhed, ikke et klimaregnskab.
Kun offentlige registre: markblok, CHR, MARS, Markudledningskort. Ingen kundekontakt. Hele bogen kan screenes før første kreditmøde.
Positionering
Markedet har stærke driftsværktøjer til landmanden og rådgiveren — f.eks. ESGreenTool fra SEGES Innovation. GrønScore er ikke et af dem. Vi er et risk intelligence-lag ovenpå offentlige registre, bygget til kreditafdelinger. De to lag rører ikke hinanden.
Nej. GrønScore er ikke et driftsværktøj. Der er ingen indtastning, ingen klimaplan, ingen rådgivning. Det er et reproducerbart risikosignal til kreditafdelingen — kørt på offentlige registre, på tværs af hele bogen.
Sammenligning er deskriptiv og bygger på offentligt tilgængelig produktdokumentation pr. maj 2026. Vi vurderer ikke metodisk præcision i andre værktøjer — vi beskriver anvendelseslag.
Regulatorisk kontekst
Klimarisiko er ikke længere en frivillig ESG-øvelse. Det er et dokumentations- og kapitalkrav fra EU og den danske trepart. GrønScore leverer et reproducerbart, offentligt baseret signal — ikke et fuldt klimaregnskab.
Banker skal rapportere finansierede emissioner og klimarisiko i værdikæden. Landbrugseksponering er et identificeret hotspot.
Krav om kvantificering af transition risk pr. modpart og sektor. Public-data screening er en anerkendt metode.
Due diligence-pligt for klimarisiko i værdikæder. Tidlig identifikation af eksponerede modparter bliver standard.
Effektiv sats 120 DKK/ton fra 2030, 300 fra 2035. Direkte transition risk på driftsresultat pr. CVR og dermed kreditkvalitet.
Hvad GrønScore leverer: et standardiseret risikosignal pr. CVR til screening, kreditdialog og porteføljeovervågning.
Hvad GrønScore ikke leverer: fuldt klimaregnskab efter Drivhusgasprotokollen, scope 1/2/3-opgørelse, eller juridisk compliance-vurdering efter CSRD/ISO 14064. Til det formål henviser vi til Klimakompasset (Erhvervsstyrelsen/Energistyrelsen) eller en certificeret rådgiver.
Regulatorisk framing baseret på offentligt tilgængelige rammer fra Energistyrelsen, EBA og EU-Kommissionen pr. maj 2026.
Datagrundlag
Vores beregninger bygger direkte på statens egne kilder og offentligt finansieret forskning — ikke på proprietære rådgivningsplatforme. Hver scoring er reproducerbar fra CVR og åbne registre.
Nationale opgørelser af CH₄, N₂O og CO₂ fra husdyr og jord. Grundlag for alle danske klimaberegninger i landbruget.
Tier-baseret metodik for enterisk fermentering, gødningshåndtering og organiske jorder.
Statens normtal for husdyrproduktion og emissionsregnskab på bedriftsniveau.
WFS-tjeneste på geodata.fvm.dk — pr. mark: afgrøde, areal, CVR-tilknytning.
Klassificering 1–7 for kvælstofudledning pr. mark (datasæt udviklet af SEGES, offentligt tilgængeligt).
Lavbundsprojekter, skitseprojekter og naturpotentialer. 2–4 års forvarsel om vådlægning.
Antal dyr, dyretype og bedriftsadresse. Grundlag for husdyrudledning pr. CVR.
Spotpriser og deklarationsemissioner for DK1/DK2 — bruges til driftskontekst.
Benchmarktal fra brancheaktører (f.eks. SEGES Innovation) kan refereres som markedskontekst med kildeangivelse efter dansk citatret, men indgår ikke i scoringsmodellen.
Sådan kommer I i gang
Indsæt op til 50 CVR-numre fra jeres landbrugsportefølje. Ingen kundekontakt, ingen samtykkeflow, ingen dataudveksling med kunden.
Vi krydser CVR mod LFST Marker 2026, Markudledningskort (N-klasse 1–7) og MARS-pipeline. Output: transition risk pr. CVR, kollateral-andel på lavbund og 2030-afgiftsestimat.
Vi går rapporten igennem med jeres kreditafdeling og åbner platformen for de første 50 CVR uden beregning.
Vi bygger Danmarks første CO₂-afgiftssimulator for landbruget. Tilmeld dig og modtag din gratis 2030-analyse.
Ingen spam. Kun opdateringer om lanceringen.